Familie- og parrådgivning

Parforhold og familier er som organismer, hvor vi nogle gange kan fastholde hinanden i bestemte roller og mønstre, som det kan være sundt og godt at bryde op og vende på hovedet for at få en bedre familie- eller pardynamik.

Via samtale hjælper jeg jer med at se konstruktivt fremad og se jeres parforhold eller familie i et nyt lys. I fællesskab finder vi ud af, hvad I gerne vil, og hvordan I kan tænke og handle på nye måder, der giver en anden dynamik. Det kan fx være at ændre på måden, I kommunikerer på.

Jeg tilbyder både individuelle samtaler, samtaler med par og samtaler med hele familier. Det er min erfaring, at det kan være værdifuldt at få alle familiemedlemmers perspektiver belyst samtidig, når der skal banes vej for nye handlemønstre.